top of page

MERE NATUR i agerlandet

Vi arbejder for en rigere agerlandsnatur – et levende landskab med plads til alle
IMG_7767.jpg
Formål

Et projekt til gavn for agerlandsnaturen og naturbrugere i Skive Kommune og Viborg Kommune.

At skabe bedre livsbetingelser for agerlandsnaturen i en række områder i kommunerne.

​

IMG_7769.JPG
Mål 

I løbet af en femårig periode at øge biodiversiteten i de udvalgte områder i forhold til såvel flora som fauna. Målet er, at mængden og antallet af forskellige arter øges for alt fra insekter til småfugle, viber, agerhøns og harer.

Gennem dette arbejde ønsker vi at skabe et langtidsholdbart lokalt samarbejde og medejerskab til naturforbedringer.

IMG_7766.jpg
Metode

​I samarbejde med lodsejere, jægere og andre naturbrugere vil vi i de udvalgte områder bevare og forbedre de allerede eksisterende, naturlige biotoper samt skabe nye, der kan blive gode levesteder for et bredt spektrum af agerlandsfaunaen.

Vi vil hvert år opgøre den samlede indsats og hvert forår monitere på antallet af agerhønepar i områderne. Agerhønen er en af agerlandets karakterfugle, og har agerhønen det godt, er der en lang række andre arter, der også har det fint.

Men for at få et helhedsbillede og dermed et bredere udsyn som basis for den brede indsats, vil der også blive moniteret på andre af agerlandets karakterarter.

Flere gange i løbet af projektets løbetid vil der blive moniteret på flora og insektfauna.

Hvem er med/kan være med:

Lodsejere (både konventionelle og økologiske landmænd)

Jægere

Jagthundefolk (medlemmer af MJK)

Landboforeninger/rådgivning: Fjordland, Velas, Økologisk Innovationscenter

Andre - ornitologer: DOF - Nordvestjylland

 

Områder:

Lundø – ca. 300 ha

Højslev – ca. 50 ha

Nørre Ørum og Sønder Ørum – ca. 490 ha

Kvosted – ca. 500 ha

Skive 1 og 2 – ca. 720 ha

Mønsted – ca. 250 ha

Bjerregrav – ca. 120 ha

Stoholm - ca. 485 ha

Salling - 1.850 ha

Estvad - 215 ha

Lånum - 200 ha

I alt ca. 5.200 ha

 

Der er udarbejdet kort over hvert enkelt område, og hver enkelt område laver såvel en overordnet plan som en løbende plan for de mulige biotopforbedringer.

 

Initiativer og aktiviteter:

  • Bevaring og forbedring af eksisterende naturlige småbiotoper i områderne. Udgangspunktet for biotopforbedringer bør altid være de eksisterende naturelementer. Hvad findes på terrænet? Er der levende hegn? Er der remiser og småplantninger? Er der markveje, udyrkede hjørner eller vandhuller? Disse elementer skal være udgangspunktet for forbedring at naturen i de enkelte områder.

  • Etablere nye småbiotoper, hvor det er muligt. Det kan være krat med blomstrende buske, hjørner hvor græsset for lov til at stå, vandhuller mm.

  • Anlægge faunastriber, vibe- og lærkepletter. Hvor det er muligt, vil så mange af disse tiltag blive sat i værk. Det vil blive gjort efter følgende plan.

    • Hvor er det muligt i forhold til landmandens ønsker.

    • Hvilken information giver dyr og fugle? Der er en grund til, at vildtet opholder sig på bestemte steder i terrænet. Det er fordi agerhønen, fasanen eller viben vurderer, at det er det bedste sted i området. Det siger derfor næsten sig selv, at hvis man kan lave biotopforbedrende tiltag netop disse steder eller i umiddelbar tilknytning til de pågældende lokaliteter, så tilgodeser man langt bedre de enkelte arters ønsker, end hvis man havde lavet tiltag i den anden ende af marken.

    • I tilknytning til eksisterende biotoper. Hvis faunastriben kan ligge ind til at gammelt dige på fem meter i bredden eller en græsbræmme mod vandløb på fire meter, så har man pludselig en samlet bredde af den gode biotop på syv til otte meter, hvilket gør, at rugende fugle er langt bedre beskyttet mod prædatorer end i den smalle isolerede stribe.

    • Lodsejerne eller andre (efter aftale) leverer plante - eller såklart bed. Et ”entreprenørhold” i hvert område står for plantning og eller såning. Frø leveres af Jagthundeklubben.

  • Prædatorkontrol. Få anlagt kunstgrave. Etablere baitpladser for mårhund, hvor det er nødvendigt. Regulering af krage og husskade i forårsmånederne. Hvis man virkelig skal hjælpe de jordrugende fugle, er det væsentlig med effektiv prædatorkontrol. Mangel på mus i det danske kulturlandskab gør, at prædatorerne i al for høj grad prædaterer på rugende fugle, deres æg og unger.

 

Evaluering og information:

Projektet vil løbende blive evalueret. Hvert år udarbejdes en rapport, der fortæller om aktiviteter og naturens tilstand i de enkelte områder i projektet.

Der vil blive udarbejdet en informationsfolder, der kan anvendes i forbindelse med diverse arrangementer, ligesom der vil blive fremstillet informationsskilte til opsætning i de forskellige områder.

Ligeledes vil der hvert år blive afholdt markvandring eller temaaften på skift i de forskellige områder.

Der vil også løbende blive informeret om projektet i relevante medier.

 

Formidling:

Som en del af projektet, vil der også indgå formidling om agerlandsnatur. Det kan være:

  • Klasser på lokale skoler, der også kan inddrages i aktiviteter eksempelvis plantning af buske og opsætning af fuglekasser mm.

  • Vildtforvalteruddannelsen.

  • Offentligheden i forbindelse med Naturens Uge.

bottom of page